Gode tips – Portrætfoto | Heyfaces https://www.heyfaces.dk Professionel portræt fotograf Camilla Hey - tlf. 33251100 Tue, 17 Sep 2024 10:28:59 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.6.2 5 gode råd til at optimere din LinkedIn profil https://www.heyfaces.dk/5-gode-raad-til-at-optimere-din-linkedin-profil/ https://www.heyfaces.dk/5-gode-raad-til-at-optimere-din-linkedin-profil/#respond Sun, 06 Nov 2016 13:45:36 +0000 http://heyfaces.dk/?p=5528 Der er nu mere end 2 millioner danskere på LinkedIn, og platformen bruges i høj grad til både at skabe synlighed overfor potentielle kunder eller samarbejdspartnere, opbygning og vedligeholdelse af netværk samt jobsøgning.

Så hvis du er én af dem, der endnu ikke har en profil på det populære, sociale erhvervsnetværk eller måske har en profil, som du ikke har udfyldt eller som ikke er blevet opdateret, så den fremstår knivskarpt, så er det bare med at komme i gang.

daily SOCIAL giver dig her 5 gode råd til at få din Linkedin profil op på All-Star niveau.

1. Hav et professionelt profilbillede

Dit profilbillede er den vigtigste del af din LinkedIn profil, og et professionelt billede bør derfor være en prioritet for enhver, der ønsker at bruge LinkedIn aktivt.

Dit billede er det første folk lægger mærke til – både når de er inde på din profil, og når du figurerer ude i nyhedsstrømmen.

Hvis du ikke allerede har et professionelt billede af dig selv – fx fra din nuværende eller tidligere arbejdsplads – så invester pengene i at få taget et professionelt billede. Husk nu, det duer ikke med feriebilledet fra sidste sommer.

2. Arbejd med din headline

Her har du rig mulighed for at skille dig ud. Din headline er den korte tekst, der står lige under dit navn, når man er inde på profilen. I stedet for blot at skrive din titel og hvor du arbejder, så beskriv hvad du egentlig laver og kan. Du har 120 tegn at gøre godt med, så det er med at være kreativ.

Husk, at din headline vil følge dig overalt på LinkedIn, så det er din mulighed for at skabe et godt førstehåndsindtryk, der vækker interesse hos andre.

3. Tilpas din public profile URL

Under dit profilbillede på LinkedIn finder du det, der hedder din public profile URL. Som udgangspunkt vil det være et lettere forvirrende link, der linker direkte ind til din personlige profil på LinkedIn.

Heldigvis har du muligheden for at tilpasse din URL, så den bliver langt mere overskuelig (og SEO-venlig). Tilpas den ved at gå ind på din Public Profile via det lille tandhjuls-ikon og rediger linket i højre side af skærmen.

Linkedin

Når du har optimeret din public profile URL kan du med fordel bruge denne til at linke ind til din LinkedIn profil – fx når du sender jobansøgninger eller blot vil henvise til din LinkedIn profil.  

4. Brug rubrikken ‘Advice for Contacting’

En lidt overset rubrik på LinkedIn, er den der hedder ‘Advice for Contacting’ (på dansk ‘Råd vedr. kontakt’). Her kan du med fordel skrive, hvordan folk skal kontakte dig, såfremt de ønsker at komme i dialog med dig.

Husk på, at det kun er dine connections, der kan skrive beskeder til dig samt se din emailadresse i kontaktfeltet under dit billede. Derfor kan ‘Advice for Contacting’ være en oplagt mulighed for at give relevante personer uden for dit netværk en mulighed for at række ud til dig.

5. Udvælg relevante kvalifikationer

Når du skal beskrive din kvalifikationer på din LinkedIn profil, så husk at være præcis. Det skal være de ord, du ønsker at blive fundet på i andres søgninger.

Hvad beskriver mest konkret dine specifikke faglige kompetencer? Du behøver ikke vælge de forslag, som LinkedIn kommer op med – du kan sagtens vælge dine egne ord.

Vi ønsker dig god fornøjelse med det videre arbejde med LinkedIn!

Ønsker du hjælp til at få en knivskarp LinkedIn-profil samt gode råd til hvordan du bruger profilen strategisk til at skabe værdi samt øge dit netværk? daily SOCIAL vil gerne give dig 15 % rabat på et LinkedIn profiltjek PRO. Du kan booke dit profiltjek lige her http://dailysocial.dk/linkedin-profil-tjek-pro/ og husk at bruge koden “Camilla Hey” i mailen når du bestiller 🙂

]]>
https://www.heyfaces.dk/5-gode-raad-til-at-optimere-din-linkedin-profil/feed/ 0
Tips om makeup og styling til portrætfotos https://www.heyfaces.dk/tips-om-makeup-og-styling-til-portraetfotos/ https://www.heyfaces.dk/tips-om-makeup-og-styling-til-portraetfotos/#respond Wed, 30 Mar 2011 07:12:05 +0000 http://heyfaces.dk/?p=1880 Hvilke overvejelser, du skal gøre, inden du skal have taget et protræt foto og min mening om, hvorfor det er god investering at kontakte en professionel stylist og makeup artist.

Når du skal have taget et protræt foto, er det vigtigt at få det bedste frem i dig, så du udstråler succes, overskud og sundhed. Du skal fremhæve det du er glad for og skjule det, du evt ikke er så glad for. Det gør du med valg at tøj, makeup og hår. Tøjet skal fremhæve dine farver og stil og personlighed uden at tage focus fra dit ansigt. Makeuppen skal sørge for, at din hud ser frisk og naturlig ud og dække eventuelle “skavanker”. Øjnene skal fremhæves med de rigtige farver og sammensætning af skinnende, matte, lyse og mørke skygger.

For at være sikker på disse ting, kræver det en dygtig stylist og makeup artist, der kan se lige nøjagtig, hvad der vil passe godt til dig. Det giver også ekstra selvtillid, når du skal have taget dit protræt foto, at du ved at alting er i orden og intet er overladt til tilfældighederne.

Tøj til dit protræt foto:

  • Tag noget tøj med som du har det godt i – der er normalt en grund til, at det er en af yndlingsbluserne, det kan være farven eller snittet. Det vil også vise din personlige stil.
  • Det er vigtigt at tøjet ikke stjæler opmærksomheden fra dig – dvs. tag noget klassisk eller enkelt på uden for meget “larm” og mønster. Tjek at tøjet ikke er slidt eller forvasket i udskæringen.
  • Udskæringen på blusen skal passe til dit ansigt og hals:
  • Lang hals kan du have høje skjorte kraver, tørklæder, rullekraver eller en kæde i halsen, der bryder halsen, så den ikke virker så lang.
  • Kort hals kan du have åben udskæring – V hals, bådformet, rund.
  • Hvis du har en “normal” hals er det flottest med en åben udskæring, så du ikke bliver lukket helt til.
  • Tag noget tøj med i mørke og lyse farver, for at du får nogle forskellige udtryk til dit protræt. Vælg nogle farver, som gør dig ekstra frisk at se på og som for dine øjne, hud og hår til at stråle.

Makeup til dit protræt foto:

  • En makeup til foto er lidt anderledes end i hverdags lys. Lyset og kameraet stjæler makeuppen, dvs. der skal lidt mere på end hvad du ellers ville gøre.
  • Ved sort/hvid foto skal der være flere røde toner i makeuppen, for at makeuppen skal kunne ses på billederne. Hvis du kun bruger brune nuancer, vil det ikke kunne ses på billedet, brug isteder lidt rosa/fersken.
  • Sørg for at tone skyggerne, så der ikke er nogle skarpe og mørke linier, der vil lukke øjnene og se unaturligt ud.
]]>
https://www.heyfaces.dk/tips-om-makeup-og-styling-til-portraetfotos/feed/ 0
Fremkaldelse af kopier https://www.heyfaces.dk/hvor-skal-du-fa-fremkaldt-kopier/ https://www.heyfaces.dk/hvor-skal-du-fa-fremkaldt-kopier/#comments Mon, 07 Feb 2011 11:31:32 +0000 http://heyfaces.dk/?p=43 Jeg har testet flere forskellige fotolaboratorier.
Da der er meget stor forskel på kvaliteten, anbefaler jeg nedenstående fotolabs:

Professionelt laboratori:

Silverlab.dk

  • Håndkopier – bestiller gennem mig.
  • Du sender mig en mail med størrelser og antal.
  • Bliver sendt med posten.

Andre laboratorier:

Nordicdigitallab.dk

  • God kvalitet til både farve og S/H 
  • Forskellige typer papir
  • Rimelige priser til kvaliteten
  • Bliver sendt med posten

Snapfish.dk

  • Anbefaler kun str. 10*15 og 13*18 cm – større billeder bliver alt for kontrastfyldt
  • Ok til sort/hvid billeder
  • Rimelige til farvebilleder, men svinger i kvaliteten
  • Bliver sendt med posten.

Pixum.dk

  • Anbefaler kun str. 10*15 og 13*18 cm – større billeder bliver alt for kontrastfyldt
  • Ok til sort/hvid billeder
  • Ok til farvebilleder, svinger i kvaliteten
  • Bliver sendt med posten

Billeder på lærred og andre materiler:

Optimalprint
Illux.dk

Jeg vil desuden råde dig til IKKE at benytte dig af følgende fotoforretninger/fotolaboratorier:

Photobox og Photocare. De svinger alt for meget i kvalitet, og billederne er ofte for mørke eller lyse i farverne. Der er dårlig support og forståelse for kvaliteten. 

Fotograf Camilla Hey

]]>
https://www.heyfaces.dk/hvor-skal-du-fa-fremkaldt-kopier/feed/ 1
Gode råd om fotos på nettet https://www.heyfaces.dk/fotos-paa-nettet/ https://www.heyfaces.dk/fotos-paa-nettet/#respond Thu, 03 Feb 2011 10:44:06 +0000 http://heyfaces.dk/?p=45 Fotograf Camilla Hey giver gode råd om fotos til hjemmesider, blogs og web-shops.

Nettet er et flygtigt medie, og folk har meget kort tid til at danne sig et indtryk af en hjemmeside eller en blog – derfor er billeder utrolig vigtige. De fortæller på et øjeblik en masse om, hvilket web-sted man er havnet på, virksomheden eller personens stil, kvalitet og værdier.

Mit navn er Camilla Hey, og jeg har arbejdet som selvstændig fotograf i 11 år. Jeg har en baggrund inden for reklamefotografi og som dekoratør.

Jeg vil her give mine bud på, hvordan man tager de bedst mulige billeder til sin hjemmeside, men også fortælle min mening om, hvornår det er en god investering at kontakte en professionel fotograf.

PORTRÆT-BILLEDET
Portrætfoto

Når det drejer sig om dit eller din virksomheds image, kan et portræt-foto eller stemningsbillede, taget af en professionel fotograf, gøre en stor forskel.

Et portræt-billed skulle gerne vise, hvem du er. Det skal gerne fortælle, om du er kreativ, behagelig, imødekommende, kvalitetsbevidst, en forretnings-kvinde eller -mand. Derudover skal det gerne give et praj om, hvad du arbejder med.

For at understege disse ting, kræver det en fotograf med gode øjne, der kan få det bedste frem i dig. Det har stor betydning, hvilke omgivelser og hvilken baggrund, du bliver fotograferet i. Det samme har lyssætningen, fototeknikken og billedbehandlingen. Dit tøj, din holdning og dit udtryk spiller også en stor rolle for, hvordan du vil blive opfattet.

Et af de punkter, jeg selv arbejder rigtig meget med, er at få folk til at føle sig rigtig godt tilpas, foran kameraet. Det er vigtigt at få snakket om, hvad det er for en stil og et udtryk man ønsker, så forventningerne og stilen er blevet afstemt.

Der er mange mennesker, der har fotoskræk, eller siger de ikke er fotogene, men det er efter min mening kun fordi overstående punkter ikke er blevet opfyldt.

Produkt-billeder

produkt

produkt

Billeder af dine kreationer eller produkter kan du selv tage, så længe det kun er til nettet.

Du skal sørge for, at produktet ligger på en hvid baggrund, og den hvide baggrunden skal fylde hele billedet. Hvis du ikke har foto-lamper eller forstand på lyslægning, så tag billedet i dagslys, men ikke i direkte sollys. Herved sikrer du naturlige farver på billedet, og der kommer mange flere detaljer i produktet.

Sørg for, at billedet er stort nok. Ofte begår folk og mange web-shops den fejl, at billederne er for små. Min anbefaling er minimum 400*400 pixels, og billedet skal selvfølgelig være skarpt.

Kig på produktet og se, hvilken vinkel produktet bliver præsenteret bedst fra, om produktet skal stryges, rettes ud eller vaskes.

Hvis du har et billedbehandlingsprogram, så giv billederne lidt kontrast, det giver lige billederne et ekstra touch – men sørg for, at det ikke får for meget.

Mange folk tænker ikke over det, men det er en god idé at gemme billederne, så man senere kan se tilbage på ens tidligere kreationer og se udviklingen.

IMAGE-BILLEDER

imagebillede

imagebillede

Det er især her, du kan skille dig ud fra dine konkurrenter, og skabe et stærkt visuelt udtryk.Et image-billed præsenterer dit produkt på den bedst mulige måde.

Det kan for eksempel gøres ved at fokusere på en detalje, en form eller fortælle en historie, som understreger varens værdi.

Det har stor betydning, hvilken baggrund der vælges, hvilket miljø billedet tages i, samt hvilken lyssætning, fototeknik og billedbehandling der bruges.

Her er der stor forskel på fotografer. Så surf lidt rundt, og find én, der passer til din stil.Se mine imagebilleder på www.camillahey.dk

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis der er nogle spørgsmål, på telefon 33251100 eller skrive en mail til foto@camillahey.dk.

Mange hilsner Camilla Hey

 

]]>
https://www.heyfaces.dk/fotos-paa-nettet/feed/ 0
Gode råd før fotografering: https://www.heyfaces.dk/gode-rad-for-fotografering/ https://www.heyfaces.dk/gode-rad-for-fotografering/#respond Thu, 03 Feb 2011 09:57:58 +0000 http://heyfaces.dk/?p=50 Få gode råd om tøj og make-up  før fotografering

TØJ

Jeg anbefaler, at du tager noget forskelligt tøj med (heller for meget end for lidt) – gerne et sæt, der er i mørke toner.

Tænk over, hvad tøjet udtrykker – passer det til din type, og er det noget du føler dig godt tilpas i?

Tøjet skal ikke være for mønstret/spraglet med logo og tekst, da det fjerner opmærksomheden fra ansigtet.

V-hals tøj er ofte et godt valg.

Går du med tørklæder og smykker normalt, så tar gerne lidt forskelligt med.

Ønsker du billederne i farver, så tænk over, hvilke farver der klæder dig (nogle farver fremhæver øjenfarver), eller hvad farven signalerer. Og ikke mindst, hvor skal billederne bruges til sidst – hvilke farver er der for eksempel på hjemmesiden.

Make-up

Til kvinderne: Til fotos må der gerne lægges et ekstra lag make-up. Lyset og kameraet stjæler en del af effekten.

Udtrykket på billedet

Sørg for at være frisk til fotografering – det kan ses, hvis du er al for træt, stresset eller meget forkølet.

Til fotograferingen vil jeg snakke med dig om, hvor/hvad billederne skal bruges til og vejlede dig derom – Overvej evt. inden fotograferingen, hvilken stil/udtryk du ønsker?

Det vigtigst af alt, at du føler dig godt tilpas – tag dit gode humør med, så sørger jeg for resten 🙂

]]>
https://www.heyfaces.dk/gode-rad-for-fotografering/feed/ 0