I vores digitale tidsalder hænder det oftere og oftere, at det er i den online sfære, at vi møder hinanden for første gang – og vores møde med virksomheder er ingen undtagelse. Hvad enten det er på hjemmesiden, LinkedIn, i mailsignaturen eller blogindlægget, kan et professionelt og nærværende portræt skabe en mere direkte forbindelse til jer og jeres mission. Og selv, når vi udveksler kontaktinformationer fysisk, kan det gode, professionelle portræt på visitkortet være vejen til styrket brand awareness og nye samarbejder.
Derfor er en professionel, sammenhængende og fælles fremtoning helt essentiel – uden at man giver køb på hverken medarbejderens personlighed eller virksomhedens DNA. Firmaportrætter kan arrangeres for medarbejdere, direktion, ledelse eller sågar hele jeres organisation, og jeg lægger stor vægt på at lære jer, jeres mission og jeres målgruppe at kende, så vi kan finde det helt rette udtryk for jer.
For virksomheder og organisationer udgør hver eneste medarbejder et ansigt udadtil – men ikke alle kan forventes at have et godt billede liggende, der stilmæssigt passer til jeres formål. Samtidigt har mange brug for en professionel og nærværende fotograf for at skabe den tryghed, der i sidste ende er vejen til det gode portræt, som medarbejderen selv har lyst til at uploade til både LinkedIn og mailsignatur. Samtidigt bidrager de professionelle portrætter med sammenhæng, og kan være et aktiv i virksomhedens branding, da I kommer til at fremstå som en fælles front med et fælles udtryk. Og her er genvejen ligetil: Invester i gode portrætfotos, som I og medarbejderne kan være stolte af.
Her kan firmaportrætter bruges
Sådan forbereder jeg mig på portrætfotografering
Når jeg fotograferer firmaportrætter, gør jeg meget ud af at identificere jeres DNA. For hvad vil I gerne signalere? Hvad er jeres budskab, og hvem vil I gerne nå? Den viden er afgørende, når jeg skal fremkalde jeres visuelle identitet. Skal medarbejderne eksempelvis fotograferes foran en ensfarvet baggrund, og ledelsen foran en anden, for at skabe et særligt udtryk? Skal I fotograferes sammen eller individuelt? Skal portrætterne have et særligt look eller formidle en særlig stemning?
Redigering og look – jeres visuelle identitet
Mulighederne er mange, og her er man selvfølgelig meget velkommen til at trække på min erfaring. Og uanset, om I har én eller flere afdelinger, der skal fotograferes, er det ingen hindring for at opnå et fælles og ensartet udtryk.
Se min prisliste for firma-portrætter lige HER
For Botanical Garden and Museum, Natural History Museum of Denmark var opgaven at lave portrætfotos, som skulle bruges til forskning og undervisning. Botanisk Have er centrum for en levende plantesamling. Derfor var det oplagt at få naturen med i billederne og give dem et levende udtryk. Også selvom det var en kold og blæsende efterårsdag.
Vi er meget tilfredse med de portrætbilleder Camilla Hey har taget af vores
medarbejdere samt nationale og internationale samarbejdspartnere. Super professionelle og flotte. Hun formår at få folk til at føle sig afslappede og tilpas i situationen, og har en udpræget sans for hvad der giver det bedste resultat!
Mette Wenøe /Botanical Garden and Museum
Brydehuset er en organisation, som hjælper mennesker med misbrugsproblemer. Her valgte vi at fokusere på et mere råt udtryk med kant.
Serendex Pharmaceuticals A/S skulle bruge billeder til deres hjemmeside og årsrapport.
Det var derfor vigtigt for dem, at der var ensartethed og genkendelighed i billederne.
Camilla Hey har en fantastisk evne til at gøre den situation som de fleste mennesker frygter – at få taget billeder – til en super god oplevelse, som resulterer i naturlige og nærværende billeder. Det var vigtigt for os, at billederne blev naturlige, men samtidig flotte, og det er absolut Camilla Heys styrke. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på billederne, men vigtigst af alt, så er vores medarbejdere også glade for resultatet.”
Serendex Pharmaceuticals A/S
Ved fotografering af ledelse hos McDonald’s var et af kravene at få det gule M med i baggrunden, da det er en del af deres brandidentitet. Derudover skulle virksomheden have nogle ensartede portrætbilleder til hjemmesiden.
Camilla Hey har taget flotte og professionelle fotos af ledelsen
hos McDonald’s. Hun arbejder sikkert, har en positiv og tryghedsskabende væremåde og er virkelig dygtig til at få det bedste personlige udtryk frem hos de mennesker, hun fotograferer. Jeg kan kun give hende mine varmeste anbefalinger.” Pia Tobberup, McDonald’s
Det enkelte udtryk i et firmaportræt er altså meget vigtigt, og jeg gør meget ud af at finde det helt rigtige udtryk.
Hvad signalerer I med jeres firmabilleder?
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.