Fotostudie HEY Hillerød
Studie Hey er navnet på mit hjemlige naturstudie, der er beliggende i kanten af skoven i Hillerød. Her er foto-mulighederne noget nær uendelige – jeg har rig mulighed for at skabe en stemningsfuld kulisse med mine mange baggrunde, og sammen finder vi det helt rigtige spot til dig og dit portræt. Med til studiet hører nemlig min vilde have, min private bolig og mit omfattende regi, der kan fremmane enhver stemning. Her er højt til loftet i mere end én forstand, og jeg får ofte at vide, at mit studie er både hjemligt, kreativt og hyggeligt. Sådan håber jeg også, at du vil opleve det.
Vores arkitekttegnede træhus byder på en lang række muligheder for fotografering. Huset er tegnet ud fra vores specifikke ønsker til rå overflader og lækre lysvinkler, og vi har bevaret mange elementer fra den tidligere skovløberbolig, der lå på grunden. Eksempelvis er de gamle gulvplanker nu en del af vores vægbeklædning i udvalgte rum, hvor de bidrager til en atmosfære, der er lige dele personlig, unik og rustik. Andre vægge er spartlet eller malet så de udgør rå, levende og spændende backdrops, der gør sig godt til portrætter. Og så byder huset også på mange fine kroge, hvor du kan kan læne dig tilbage og nyde en tænksom stund. Vi kan arbejde med dagslys såvel som kunstlys, alt efter dine ønsker, vind og vejr.
Vores have er det, man kalder “vild med vilje”. Den er naturlig, sanselig og foranderlig, og da vi nyder den biodiversitet, det giver, har vi indrettet os med en lang række kroge, der både er gode til en afslappende stund og til fotografering. Vores terrasser, orangeri, og de mange skjulte hvilesteder er eminente til autentiske og jordnære portrætter. I forlængelse af haven finder du også mit regi, hvor jeg har samlet et væld af spændende og rå baggrunde såvel som mindre rekvisitter, vi kan gå på opdagelse i. Og studiets beliggenhed gør også, at vi både kan bringe både skoven og Hillerøds smukke, historiske rammer i spil.
Jeg kan naturligvis også bookes til fotografering på location.
Men Studie Hey byder i sig selv på mange spændende muligheder.
Fotostudie HEY Hillerød
Selskovvej 39
3400 Hillerød
Fotostudie HEY Amager
Har du brug for fotografering lidt tættere på København?
Så har jeg også et studie på Amager, der egner sig særligt godt til portrætter.
Studiet, som jeg deler med en håndfuld andre kreative sjæle, er beliggende i en tidslomme af et mekanikerværksted, med alt hvad det indebærer af industrielle og rå detaljer. Med sin salvie-grønne port, gamle lamper og kakler på væggen, har det en ret unik charme. Her er, ligesom i Skovløberboligen i Hillerød, højt til loftet i mere end én forstand. Og metroen går næsten lige til døren.
Fotostudie HEY Amager
Prags Boulevard 49, B2
2300 København S
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.