Ønsker du dig et godt portræt af manden i dit liv? Er du selv et mandfolk, der vil overraske din kæreste eller kone med et godt billede eller mangler du det perfekte portræt til ansøgningen, firmaet, visitkortet eller noget helt tredje?
Så skynd dig at deltage i konkurrencen!
Et godt portrætfoto af manden fremhæver hans maskuline sider og gode egenskaber, uanset om det er taget i forbindelse med arbejde eller fritid.
Jeg er åben overfor forslag til hvordan portrættet kan tages – det handler om at få manden i centrum og få ham til at føle sig afslappet og i sit rette element. Få f.eks. taget et klassisk portrætfoto, et modebillede, et profilbillede til arbejdet, et firmaportræt til visitkortet, et billede til en ansøgning eller et CV eller et sports/hobby billede, der viser hvem han er i sin fritid.
For at deltage i konkurrencen skal du skrive dit ønske/ide/forslag i kommentarfeltet inden d. 1/8-2012.
Værdi af fotografering inkl. billedbehandling: 3.000,-
Betingelser: billederne skal fotograferes i studiet i Ishøj Landsby inden d. 1/10-2012 og billederne må benyttes i firma regi.
BEMÆRK: Der skal være min. 20 deltager/kommentar inden. 10/8/2012 for at konkurrence bliver til noget – så sende gerne videre til dine venner.
Hej jeg er en ung fyr på 28 som ønsker mig nogle fede potrat foto´s jeg er enlig far til en pige på 2 1/2 år. 🙂
Min søn står på tærsklen mellem studie- og erhvervsliv, og som film- og medievidenskabsstuderende har han tilbragt mange både studie- og interessetimer på at fordybe sig i billeder og deres kraft og potentiale. Nu hvor han er i gang med at forberede ansøgning til et semester på et universitet i udlandet og deraf fonds- og legatansøgninger, bliver der brug for fotos, som viser “den bedste udgave af ham” – og til den personlige “branding” kunne et professionelt foto med kant være super – måske med et strejf af Mad Men. Og det er en opgave, som kan være en svær nød at knække, når man som ham oftest helst vil være bag kameraet.
Hilsen fra Githa
Hej Camilla,
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vinde et portræt under temaet “mænd”. Hvis jeg vinder, skulle portrættet tages af min mand Thomas, som fylder 40 til sommer. På overfladen – og i langt de fleste af hans vågne timer – er han seriøs skjorteklædt HR-mand med konsulentbrille hos Novo Nordisk. Han er familiefar, seriøs, omsorgsfuld og stabil – alt sammen rigtig dejligt, men uden så meget spræl i.
Det sjove er, at han ved siden af alt det seriøse er forsanger i to amatør rockbands, hvor han virkelig giver den gas.
Jeg elsker den side af ham og ved, at han også selv er rigtig glad for at få afløb for sin mere vilde side på den måde.
Derfor synes jeg, det kunne være rigtig sjovt at give ham den udfordring (og fødselsdagsgave) at lade sig fotografere, når han er i rock-mode, med guitar, stramme comboybukser og en mere vild attitude. Kunne eventuelt være sammen med bandet?
Håber du synes m ideen!
Bedste hilsener Karin Wain
Hej Camilla,
God stil , både i fotodelen og med denne konkurrence. Jeg så tilbuddet her hos Mikkel DeMib.
Jeg savner virkelig et godt professionelt foto , som både kan vise min bløde side, men også som en skarp mand, og det synes jeg du har fået godt frem i de andre portrætter af de mænd der er i din portfolio.
Hvorfor har jeg fortjent det fremfor alle andre gode mennesker ? Det har jeg vel ikke, men nogen skal jo have præmien. Jeg synes dog selv at jeg fortjent lidt medvind, og en lille præmie, så hvorfor ikke ?
Håber du vælger mig
Mvh
Jimi
Hej Camilla,
Du kan måske blive vores redning. Vi er en badmintonklub på Østerbro i seriøs spillemæssig krise… Vi har den bedste hal at træne i, en super træner samt fantastiske træningstider og tilmed et godt og humoristisk sammenhold indbyrdes. Men på trods af gennemført fusion med en anden klub samt for nylig uddeling af ca. 400 flyers til nærområdets husstande, er det ikke rigtigt lykkes os at skaffe nye spillere. OG vi mangler i den grad nye spillere, særligt mænd både til senior- og motionstræning men også teenagere til vores ungdomstræning. Jeg tænker, vi må gøre alvor af at få en hjemmeside op at køre. Kontakt til hjælp med opsætning er fundet og de indledende møder er afholdt. MEN vi mangler nogle gode billeder, som kan profilere os og vække interesse hos kommende spillere. Så hvis jeg/vi vinder, kunne vi godt bruge billeder af nogle af klubbens aktive mænd med en ketcher i hånden og sved på panden og/eller af vores nuværende ungdomsspillere.
Kh. En nær desperat spillerudvalgsformand for ØBK-BK
I forbindelse med at jeg har afsluttet studiet og nu går all in, ville det være fantastisk med et par nye billeder som signalerer mindre teenager og mere voksen.
Jeg ville gøre fru Andersen virkelig glad med et flot billede tager af Danmarks bedste fotograf.
Hej
God ide.
Jeg er en mand af få ord men mange ideer.
Er igang med at følge en drøm som multi Iværksætter i en alder af 24 år. Jeg har gjort alt for at det kan lade sig gøre. Har bla. lejet mit soveværelse ud for at få det hele til at hænge sammen.
Jeg er igang med et kæmpe projekt i samarbejde med Nem-id og Eboks. Kan ikke fortælle noget om det endnu.
Jeg har været nede hos flere af de lokale fotografer for at hører hvad prisen var for et portræt. Men det ville hurtigt løbe op i 3-4.000 kr. Og det har jeg desværre ikke penge til lige nu. Men jeg kunne virkelig godt bruge et prof billede.
Jeg fortæller dig om min ide hvis du vælger mig 🙂
Vh Ildsjælden
Hej Camilla
Jeg fik taget billeder hos dig for 2 år siden, og jeg har kun modtaget positive tilbagemeldinger, super flotte billeder.
Men tiden er inde til nye billeder til mit firma, og ikke mindst er jeg nu blevet kontaktet flere gange vedr. deltagelse i reklamefilm samt senest med en rolle i den danske film Forbrydelsen.
Flere har efterspurgt om jeg havde flere billeder, men det har jeg jo ikke, derfor ville nye billeder være et kæmpe plus for mig.
Håber ellers alt er vel med dig
Kh
Michael Bantz
Kære Camilla
Godt initiativ.
Jeg er spildesigner og er i gang med at oprette virksomhed og hjemmeside. Jeg skal også have lavet visitkort m.m. Udfordring: jeg er 35, men ser i hvert fald 10 år yngre ud. Kan du mon frembringe nogle billeder, der giver mig den faglige autoritet, jeg normalt skal åbne munden for at formidle?
Mvh
Simon
Søde Camilla
jeg kunne rigtig godt tænke mig at få taget et virkelig profesionelt foto af mig fordi jeg gerne vil indenfor denne verden .. ved godt jeg er en anderledes model men igen dem skal man også bruge
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.
Jeg har en drøm om at blive foreviget på et foto
af en rigtig dygtig fotografmens jeg er i min beste alder jeg -46 år,
og tænk om der kunne komme et job ud af det!