• Galleri
    • Autentisk & ærligt
    • Mindful
    • powerfuld
    • Firmaportrætter
    • Smukke unge
  • Om Heyfaces
  • Firma portræt
  • Privat portræt
    • Prisliste
  • fotoStudie HEY
  • Book/kontakt
    • Udtalelser
    • FAQ
    • Veninde event
  • Leje af lokale


Sådan får du det bedste profilbillede på de sociale medier

 Posted on april 14, 2013      by Professionel portræt fotograf Camilla Hey
 2
Personlig branding er oppe i tiden. Og selvom du ikke lige tænker over, hvorvidt du skal ”sælge dig selv”, så træffer du alligevel nogle valg. For er du til stede online, fx på de sociale medier, bliver dit profilbillede vist til familie, venner, (kommende) partner, kollegaer, (potentielle) kunder, samarbejdspartnere og mange flere.

Læs derfor denne guide og lad dit profilbillede skille sig positivt ud fra mængden. Vis din personlighed og understreg, hvad du kan. Lær samtidig at forstå forskellene i, hvordan du profilerer dig på de mange sociale medier.

Jeg har samlet disse råd med udgangspunkt i de efterhånden mange kunder, jeg har hjulpet med et nyt profilfoto. Vigtigt er, at – du allerede inden du evt. vælger at få taget nye profilfotos, gør dig tanker om, til hvilke medier det er, og hvad du gerne vil udtrykke. Det er nemlig her, at hver fotosession starter.

Når du er kommet gennem hele guiden, er der oven i købet en god rabat at hente, hvis du vælger at få taget dine nye profilfotos professionelt af mig 🙂

Profilbilleder - portrætfotograf Camilla Hey

Profilbilleder til…

…LinkedIn:

– Billedet skal understrege, hvad du beskæftiger dig med, og hvem du er som person.

– Tænk meget over tøjet, baggrunden og selve miljøet, du bliver fotograferet i.

– Udtrykket. Der er store forskellige i, hvad dit billede kan og skal udtrykke alt efter branche. Er du fx inden for det kreative fag må billedet godt have lidt kant af noget sjovt, cool, lækkert. Er du behandler skal udtrykket måske være imødekommenhed og tryghed. Inden for business-verden kan du have ønsket om at udtrykke, at du er seriøs, klog, kompetent. Der er derfor vigtigt, dit profilbillede afspejler lige netop det.

– På LinkedIn bruger folk generelt deres profilbillede i længere tid. Husk dog at skifte det ud efter nogle år. Hvis du er meget eksponeret, vil jeg endda anbefale at skrifte det ud 1-2 gange om året.

 

…Facebook:

– Her må det godt være mere private, sjove eller anderledes udtryk, der skinner igennem.

– Generelt skifter folk ofte profilbilleder på Facebook (derfor kan det være godt at have nogle at skifte ud med)

– Tænkt over, du også kan arbejde med dit coverfoto. Få evt. en fotografs hjælp til, hvordan det kan gøres.

– Hvis du som kvinde lægger et mere udfordrende billede op, skal du være forberedt på, at der kan komme henvendelser fra fremmede mænd.

 

…Google+:

Her kommet det meget an på, hvordan du bruger Google+. Er det privat eller professionelt?

– Er det privat, dækker ovenstående råd om Facebook.

– Ligeledes har du på Google+ også mulighed for at arbejde med dit coverfoto til at brande dig eller din virksomhed.

– Hvor Google+ skiller sig ud fra mængden, og kan gøre en forskel for dem, der arbejder professionelt med sine sociale medier, er muligheden for at dukke op i Googles søgeresultater med sit profilbillede. Det er derfor utrolig vigtigt, at profilbilledet afspejler dit professionelle virke, og ikke er et tilfældigt fest- eller familiebillede. Prøv for eksempel at Google ”Camilla Hey” og se, hvordan jeg dukker op med profilbillede. Det kræver selvfølgelig, at du selv har en blog eller hjemmeside, så du dukker op i Google. Og derudover lidt teknisk opsætning.

 

Få en Gravatar:

I forlængelse af at få vist dit profilbillede i søgeresultaterne, kan du også få vist dit eget foto, når du kommenterer på blogs. Det er både simpelt og gratis. Du kan oprette en Gravatar her http://da.gravatar.com – Når du så kommenterer på en blog, kommer der et profilfoto på, så folk kan se, der er dig, der skriver.

 

…Instagram & Pinterest:

– Her er det meget forskelligt, hvad folk bruger sit profilbillede til. Typisk er det et billede fra en smartphone og det bliver generelt udskiftet ofte. Det er måske ikke så vigtigt som på de andre medier, men husk, det fortæller alligevel en del om dig.

 

…Twitter:

– På Twitter går det hurtigt. Og pointen er hele tiden at skære ind til benet.

– Dit billede bliver derfor ikke vist i længere tid, men det kommer frem mange gange (fx i løbet af et tweet, der bliver kommenteret flere gange på).

– Hvor kreativitet, det anderledes og sjove, ofte bliver belønnet på Facebook (og Google+), er det på Twitter i risikozonen for at fjerne fokus fra indholdet, fordi det er så komprimeret.

– Undgå derfor et for iøjnefaldende profilfoto, hvis du har noget fornuft at byde på i dine tweets.

 

…NetDating:

Læs mit tidligere indlæg om profilbilleder til netdating her.

 

Undgå de klassiske fejl ved profilbilleder:

– Klip ikke ansigt ud fra et ferie- eller familiebillede, hvor man godt kan fornemme, at billedet er fra noget andet.

– Undgå at have et meget gammelt billede på. Også selvom du så godt ud dengang. Og nu er 10 år ældre. Få i stedet taget et nyt foto. Du er smuk på en anden måde nu og undgå dermed, at der bliver for stor forskel på dit profilbillede og dit udseende i dag.

– Undgå uskarpe billede. Også selvom du mener, det er lige præcist det billede, du ser bedst ud på.

– Husk at have modtagers briller på og ikke kun hvor du mener, du ser godt ud. Glem for eksempel ikke baggrunden, og vær obs på, om det er i orden, at modtageren kan se dine børn bag ved, rodet i køkkenet osv.

– Vær generelt opmærksom på billeder, hvor dine børn er med på. Børnene vokser hurtigt de første mange år. Så glem ikke at opdaterer jeres billeder. Jeg har set flere eksempler på billeder af folk med deres babyer/mindre børn, men hvor børnene nu var vokset langt større.

– Brug ikke meget små billeder. Selvom man godt ved, at billedet ikke helt er ok, så gør man det ikke bedre ved at skalerer det ned i størrelse 😉

 

Husk, når du får taget nye fotos:

– Du kan skille dig ud med få virkemidler. Benyt fx stærke farver, kontraster, en kombinationen af de to eller andre kreative løsninger.

– Snak altid med fotografen om udtrykket og stilen inden fotografering.

Hvad ønsker du at udtrykke? Og hvordan skal du brande dig selv eller dit firma?

At skabe billedet er i lige så høj grad op til dig. For det er her, du sætter fotografens kreativitet i gang.

– Få altid taget nogle billeder i forskellige sæt tøj. Tøj signalerer noget forskelligt afhængig af udsnittet, stoft og farve. Jeg beder derfor altid mine kunder at tage en masse tøj med, så jeg kan hjælpe dem med at sætte nogle sæt sammen.

– Bliv fotograferet i forskelligt lys. Der er meget stor forskel på dagslys og studielys. Benyt derfor muligheden for både at få taget billeder inden- og udenfor.

– Tænk over din kropsholdning. Den fortæller meget om dig. Sidder du og hænger på en stol og ser sløv ud. Eller virker du lidt genert, står med indadvendte fødder, fordi du ikke kan lide at få taget billeder. Her får du selvfølgelig også hjælp fra fotografen, hvis du vælger at få taget billederne professionelt.

– Få billederne taget på forskellige baggrunde på studie og på location. Enten en neutral baggrund elller en baggrund som passer til dig, fx i et kontormiljø, en mere rå baggrund, i naturen eller noget helt fjerde.

Min holdning er, når folk endelig får taget sig sammen til at gå til en fotograf, skal de have forskellige billeder hjem. Billeder, som de kan bruge i forskellige sammenhænge som til de sociale medier, til hjemmesiden og måske et til kæreste. Derudover har du også mulighed for at udskifte billederne, så der sker lidt liv på din profil eller din hjemmeside.

Her er nogle eksempler jeg har taget – hvor du kan se hvor stor forskel billedet bliver afhængig af tøj, lys og location.

Sociale medier - portrætfotograf Camilla Hey

Sociale medier

Portrætfotograf Camilla Hey

Sociale medier

Portrætfotograf Camilla Hey

“Fotograf Camilla Heys motto er – Alle kan se godt ud, hvis de bliver fotograferet i det rigtige lys, vinkel og kan slappe af, så de kan være sig selv. “
Det er vigtigt for mig, at du får nogle billeder, hvor du tænker, du ser godt ud og har glimtet i øjet. Og så er det vigtigt, du også får en masse forskellige billeder, du kan bruge i forskellige sammenhænge.

Til alle mine sociale bekendt skaber giver jeg derfor 15% rabat på min Must Have pakker, hvis du booker tid i uge 16. Fotograferingen kan godt forgå et andet tidspunkt. Kontakt mig  for at høre nærmere om tid og sted…

 

Her er et sjovt eksempel på, hvor forskellige udtryk et profilbillede kan indeholde:

Camilla Heys mange ansigter

Fotograf Camilla Hey’s mange ansigter







2 Comments for Sådan får du det bedste profilbillede på de sociale medier

Louise Hey

Jeg har fået et gavekort i fødselsdagsgave, det vil jeg gerne indløse når det passer ind i kalenderen 🙂

Jeg er rimelig fleksibel, især i weekender :-)))

Venlig hilsen Louise

Reply

Professionel portræt fotograf Camilla Hey

Jeg sender nogle datoer til dig 🙂

Reply



Leave a Reply





  Cancel Reply




© Copyright 2020 Camilla Hey - TLF. 33251100 - Foto@camillahey.dk
Dette website bruger cookies til at give dig en bedre browseroplevelse og analysere webstedstrafik.
Læs om, hvordan vi bruger cookies, og hvordan du kan styre dem ved at klikke påDatapolitik. Ved accept godkender du vores privatlivspolitik. Cookie indstillinger Accepter Afvis
Datapolitik

Privacy Overview

Dette websted bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer rundt på websitet. Af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret efter behov, i din browser, da de er vigtige for, at websitets grundlæggende funktioner fungerer. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette website. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også muligheden for at fravælge disse cookies. Men at fravælge nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.
Nødvendige
Altid slået til

Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.

Ikke nødvendige

Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.