Der har altid været efterspørgsel efter firmaportrætter, men i takt med de sociale mediers og digitale platformes fremgang er behovet for firmaportrætter af medarbejdere, direktion og ledelse – eller hele virksomheder – blevet større.
Mange ansatte bruger billeder bl.a. i deres visitkort, signaturmails, på LinkedIn, på virksomhedens hjemmeside eller på blogindlæg. Derfor er det godt med den røde tråd, der forbinder de forskellige digitale platforme i form af et billede. Firmaportrætter kan optræde på:
Inden jeg tager et firmaportræt, gør jeg meget ud af at lokalisere firmaets DNA, så jeg kan finde det rigtige udtryk i billedet – både i udtryk og stil; om det skal være hvid eller grå baggrund eller om portrættet skal tages i et kontormiljø. Jeg skal finde ud af, om medarbejderne skal fotograferes foran en ensfarvet baggrund og ledelsen foran en anden, for at skabe et særligt udtryk. Oftest fotograferer jeg direktion og ledelse med den samme ensfarvede baggrund som de øvrige medarbejdere, men sørger for, at der er varianter med sort, hvid og farvet baggrund, i kontormiljø og i virksomheden, så der er noget at vælge mellem, og så billederne kan anvendes i forskellige sammenhænge, f.eks. i pressesammenhæng.
Mange virksomheder har afdelinger flere steder i landet, og det er ikke et problem for mig at tage firmaportrætter på flere locations. Jeg har op til flere gange fotograferet både i København og Jylland for det samme firma.
Her er nogle eksempler på virksomheder, hvor jeg har taget firmaportrætter:
Ved fotografering af ledelse hos McDonald’s var det vigtigt at få det gule M med i baggrunden, da det er så stor en del af deres brand. Derudover skulle virksomheden have nogle ensartede portrætbilleder til hjemmesiden.
“Camilla har taget flotte og professionelle fotos af ledelsen hos McDonald’s. Hun arbejder sikkert, har en positiv og tryghedskabende væremåde og er virkelig dygtig til at få det bedste personlige udtryk frem hos de mennesker, hun fotograferer. Jeg kan kun give hende mine varmeste anbefalinger.Pia Tobberup/ McDonald’s
Botanical Garden and Museum
Natural History Museum of Denmark
Her skulle billederne tages udenfor, da Botanisk Have centrerer sig om den levende plantesamling, som bruges til forskning og undervisning, og det var derfor vigtigt for mig at få naturen med i billederne og give dem et levende udtryk. Også selvom det var en kold og blæsende efterårsdag.
Vi er meget tilfredse med de portrætbilleder Camilla har taget af vores medarbejdere samt nationale og internationale samarbejdspartnere. Super professionelle og flotte. Hun formår at få folk til at føle sig afslappede og tilpas i situationen, og har en udpræget sans for hvad der giver det bedste resultat!
Mette Wenøe /Botanical Garden and Museum
Da jeg derimod tog firmaportrætter for Tupperware, var det det rene og klassiske udtryk med ensartede farver, jeg gik efter.
Brydehuset er en organisation, som hjælper mennesker med misbrugsproblemer, og her fokuserede jeg på et mere råt udtryk med kant.
Serendex Pharmaceuticals A/S skulle bruge billeder til deres hjemmeside og årsrapport, det var derfor vigtigt for dem, at der var ensartethed og genkendelighed i billederne.
Da vi sidste år skulle have taget portrætter til virksomheden faldt valget helt naturligt på Camilla. Camilla har en fantastisk evne til at gøre den situation som de fleste mennesker frygte – at få taget billeder – til en super god oplevelse som således resultere i naturlige og nærværende billeder. Det var vigtigt for os at billederne blev tilnærmelige og naturlige men samtidig flotte og det er absolut Camillas styrke. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på billederne men vigtigst af alt så er vores medarbejdere også glade for resultatet.
Serendex Pharmaceuticals A/S
Det enkelte udtryk i et firmaportræt er altså meget vigtigt, og jeg gør meget ud af at finde det helt rigtige udtryk.
Hvad signalerer I med jeres firmabilleder?
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.